Loven om mindsteløn burde ikke gælde for visse brancher, mener Dantax-skatteekspert.
1. januar trådte Tysklands nye lov om mindsteløn i kraft, og efter planen skal den være fuldt indført i 2017. Lovens ypperste for­mål er naturligvis at sikre, at tysk arbejde belønnes med en minimums-timeløn, og i den henseende er loven helt objektivt set fornuftig og retfærdig.
Men loven kan få nogle utilsigtede konsekvenser for de mange tyske ansatte i minijob-ordningen, der blev skabt af den tyske stat i 00’erne for at komme sort arbejde til livs. Det fortæller skattekonsulent Lars Eriksen fra revisions- og rådgiv­ningsvirksomheden Dantax i Flensborg-Harrislee, der især hjælper danske virk­somheder med at etablere sig i Tyskland.
Minijob-ordningen indebærer blandt andet en maksimum månedsløn på 450 Euro, som udføreren af arbejdet så hverken skal betale skat af eller aflevere selvangivelse for.
Nu har loven jo kun væ­ret i kraft i få dage. Men den betyder, at udover mindste­lønnen på 8,50 Euro, så skal der oveni også lægges 25 procent til sociale udgifter, pension og arbejdsløshedsforsikring, som loven i Tyskland foreskriver. Altså kommer minimumstimelønnen op over 10 Euro, siger Lars Eriksen.
Og derfor bliver brancher, der ansætter personale i minijob, hurtigt pressede, fortsætter han.
Der må medarbejderne jo kun tjene 450 Euro om måneden, og derfor bevirker loven, at minjobbere kun må arbejde et vist antal timer. Derfor er flere brancher trængte. Blandt andet har taxabranchen haft store problemer og været nødt til at afmelde mange biler og fyre chauffører, siger han.
Lars Eriksen tilføjer, at det samme problem rammer de frivillige, aflønnede trænere inden for sportsklubberne, der eksempelvis tjener 250 Euro om måneden.
Med mindstelønnen og det antal af timer, de lægger i det, kommer de hurtigt over 250 Euro. Så i de til­fælde kunne man godt kigge på at ændre loven, siger Lars Eriksen og tilføjer, at der derudover også opstår et problem for lærlingepraktik og praktikophold for studerende.
Kun erhvervs- eller studieforberedende prak­tikophold op til seks ugerer undtaget fra reglerne.
Alle andre jobs skal over­holde mindstelønnen. Så universiteterne og uddan­nelsesinstitutionerne får her et problem med studenterjobs, siger Lars Eriksen og fortsætter:
Men danskere i Tyskland tjener jo for det meste langt over den minimumsløn, så de får ikke problemer i den retning. Men hvis man har et dansk firma og en tysk filial, hvor der for eksempel er ansat rengøringspersonale som minijob, så vil man komme til at skulle lave mere administration, for der er også kommet et højere dokumentationskrav, siger han.
Lars Eriksen tilføjer, at der i den forbindelse hver uge skal afleveres en lønsed­del med data om arbejdstid, der skal underskrives af den ansatte. Læs artiklen