Ubemærket af de fleste har Tyskland vedtaget nye regler om vejafgiften for lastbiler. Afgiftsgrænsen sænkes fra 12 til 7,5 tons fra 1.10.2015. Dermed bliver større varebiler også omfattet af afgiften.
Det får betydning for kurérvirksomhed med f.eks. varebiler, der ellers var undtaget. De kunne hidtil undgå vejafgiften med de såkaldte sprintere under 7,5 t. Men for fremtiden skal de betale vejafgiften på samme måde som de ”store” lastbiler over 12 t, som vejafgiften hidtil gjaldt for. Betalingen foregår enten elektronisk med et OBU – det automatiske maut-aflæsesystem – eller ved køb af dagstilladelser på tankstationerne. Omkostninger for montage i hver enkelt lastbil af en OBU er på ca. 250 €. Registreringen foretages online ved toll-collect. Desuden ændres tariffen. Den opdeles i en del, der betales for brugen af infrastrukturen og den del, der bestemmes af lastbilens grad af luftforurening (miljøafgift). Moderne motorer er begunstiget. Antallet af de såkaldte akseklasser udvides fra to til fire. Afgiften for en tur til München (ca. 750 km fra grænsen) koster ca. 100 EUR. Dog betyder de nye regler en kompliceret beregning.
Den 1.7.2015 blev nettet af afgiftspligtige veje udvidet, Det betyder, at der er flere såkaldte ”Bundesstraßen”, hvor den såkaldte maut opkræves. Nu gælder vejafgiften også for Bundesstraße B 199 og B 200 omkring Flensborg. De bruges meget af de danske vognmænd i grænseområdet.
Siden 1.1.2005, da mauten blev indført i Tyskland for lastbiler over 12 tons, har den tyske statskasse tjent mere end 25 mia. EUR (ca. 187 mia. DKK).
Dr. Lars Erikseneriksen@dantax.dk