03.04.2014 – Sigrun Scherff, Steuerberater hos Dantax i Harrislee, blev valgt som bestyrelsesmedlem i DTIH, Dansk-Tysk Industri- & Handelsklub.
Dette netværk for erhvervslivet blev etableret i 1970. Det har til formål at medvirke til at fremme de økonomiske forbindelser mellem Danmark og Tyskland og skabe kontakt mellem interesserede inden for erhvervslivet i de to lande. Afdeling Øst har hjemme i København og DTIH Vest i Flensborg. DTIH afholder informationsmøder om dansk-tyske erhvervsemner og arrangerer også virksomhedsbesøg. Her går danske og tyske firmaer i dybden og rapporterer for andre erhvervsfolk om deres dagligdag i virksomheden. Erhvervsfolk rapporterer usminket om praksis i erhvervslivet for andre erhvervsfolk. Da den praktiske erfaring står i centrum, og der er lejlighed til at stille spørgsmål til virksomhedens indehavere, er disse arrangementer altid godt besøgt. Sidst besøgte DTIH Vest jernstøberiet Jürgensen i Satrup ved Flensborg med 350 ansatte, der støber specialstempler til transport og industri over hele verden. DTIH Øst har sidst besøgt Dansk Industris nybygning i København. Desuden stod virksomhedsbesøg bl.a. hos grænsehandlen og ved SønderjyskE som erhvervsvirksomhed på programmet.
Info: scherff@dantax.dk