Den 30.6.2022 udløber overgangsperioden for registrering i “Transparenzregister”, det tyske ejerregister – det gælder navnlig for selskaber med begrænset ansvar (GmbH).

Det betyder, at alle selskaber med begrænset ansvar og deres “reelle ejere” skal være registreret i “Transparenzregister” senest den 30.6.2022. Det gælder også, selv om de allerede er registreret i det tyske “Handelsregister” (erhvervs- og selskabsregister). Udenlandske deltagere i tyske selskaber skal ligeledes registreres. Se her vores tidligere artikel om emnet 

For andre selskaber, det drejer sig især om kommanditselskaber, udløber overgangsperioden den 31.12.2022, eller den er allerede udløbet den 31.3.2022, som det er tilfældet for aktieselskaber.

Når virksomheden er blevet registreret i det tyske ejerregister, er indberetningen ikke nødvendigvis slut. Det skyldes, at der også er en forpligtelse til at få bestemte ændringer registreret i ejerregisteret med det samme. Det drejer sig navnlig om ændringer i for- og efternavn, bopæl, nationalitet samt arten og omfanget af den økonomiske interesse i selskabet, dvs. f.eks. forøgelse eller reduktion af aktieposterne og/eller stemmerettighederne, og – under visse omstændigheder – ændring af selskabets juridiske repræsentant eller administrerende partner. Ifm. sådanne ændringer skal der også ske meddelelse til ejerristeret – ikke kun til handelsregisteret.

Hvis forpligtelserne vedrørende indberetning til det tyske ejerregister ikke overholdes, er der risiko for bøder og offentliggørelse af bødeafgørelserne med virksomhedens navn på forbundsmyndighedens website (bva.bund.de).