Vi indfører fuld digitalisering af vores journaler fra 1.10.2015. Alt arbejde hos Dantax udføres nu papirløst – vi arbejder udelukkende digitalt på computeren.
Når du sender os dine dokumenter og papirer, bliver de straks digitaliseret. Sender du noget med posten, bliver det scannet ind og arkiveret digitalt, og modtagne papirer destrueres. Hvis du ønsker at beholde dine papirversioner af dokumenter osv., skal du selv beholde originalen og maile os en scannet kopi. Alt bliver digitaliseret – dvs. mails, notater, årsregnskaber, selvangivelser osv.
Kontakten til vores kunder har længe foregået via IT. Derfor gik vi hos Dantax i gang med en projektgruppe for at finde ud af, hvordan og hvorledes alle bilag, e-mails m.v. kan digitaliseres.
Det nye system er i vidt omfang skræddersyet til Dantax særlige behov. Det er udviklet i samarbejde med et computerfirma, og dermed er der udarbejdet et godt system, som overholder de tyske regler om databeskyttelse. Projektet har taget over et år, og inden vi gik online med det, har en projektgruppe hos Dantax arbejdet med det hver dag i over 8 måneder.
Vores arkiv på over 2 mio. dokumenter er ligeledes blevet digitaliseret. Det betyder, at vi hos Dantax kan søge digitalt i alle de dokumenter, som vi har modtaget, eller selv har udarbejdet.
Selvom vi er gået over til digitalisering af alt arbejde, er vi stadigvæk ikke længere væk end en e-mail og et telefonopkald – og selvfølgelig tager vi fortsat gerne et personligt møde med vores kunder.
Den fuldstændige digitalisering giver en bedre service, da der altid er digital adgang til alle bilag og oplysninger. info@dantax.dk