Headergrafik
17.09.2019

Også udlejning via AirBNB i Tyskland er skatte- og momspligtigt i Tyskland.

Skat i Danmark har truffet aftale med AirBNB om automatisk udveksling/indberetning af data. AirBNB indberetter fra 1. juli 2019 data om indtægterne fra de danske udlejere til Skat i Danmark. Fra 2021 vil indberetning ske automatisk i stil med det, som vi kender fra indberetning af indtægter fra sommerhusbureauer i dag. På den måde bliver indberetningen af skattepligtige indtægter fra udlejning nemmere.

Tyskland har derimod ikke truffet aftaler med AirBNB. Derfor gælder enhver undladt selvangivelse af lejeindtægter som skattesvig - også hvis det kun er små AirBNB indtægter! Og det gælder både for momsen og indkomstskatten. Udlejning af såkaldte ”kortfristede herberger til fremmede” under 6 måneder er momspligtigt i Tyskland. Og udlejning af fast ejendom er skattepligtigt i Tyskland – også når ejeren ikke bor i Tyskland.

Hvis man undlader at indberette indtægterne i Tyskland, er det sandsynligt, at Finanzamt bliver informeret om det via kontrolmeddelelser i EU. I disse tilfælde vil det kræve selvangivelser for hele udlejningsperioden for en periode på maks. 10 år tilbage. Indsendes de ikke, beskattes indtægterne på grundlag af et indtægtsskøn.

Tre tyske byer har dog indgået aftale om, at AirBNB automatisk administrerer den lokale herbergsskat. AirBNB indberetter fremover herbergsskatten i Dresden, Dortmund og Frankfurt am Main. Men i andre tyske byer skal udlejer selv indberette herbergsskatten.

DANTAX råder derfor til indberetning af indtægter fra tysk udlejning til det tyske skattevæsen. Det foregår med en tysk selvangivelse, som DANTAX gerne er behjælpelig med.

Kontakt

Kontakt