Headergrafik
21.01.2020

MOMS-NYT Momsgrænsen for „Kleinunternehmer“ hævet til 22.000 €

Tyskland hævede fra 1.1.2020 grænsen for momspligten fra 17.500 € til 22.000 €. Det gælder, når følgende kriterier er opfyldt: Den erhvervsdrivende havde i det forløbne kalenderår en bruttoindtægt (altså inkl. moms) på maks. 22.000 EUR og vil i det løbende kalenderår sandsynligvis ikke opnå samlede bruttoindtægter på mere end 50.000 EUR. Reglerne træder i kraft den 1.1.2020 og gælder allerede for den omsætning, der forelå i kalenderåret 2019.

En Kleinunternehmer behøver ikke at aflevere momsregnskab og skal ikke svare moms. Han kan derfor ikke udstede fakturaer med moms. Omvendt kan han heller ikke gøre købsmoms gældende, men må betale bruttoprisen uden fradrag.

Også et kapitalselskab (GmbH) kan være Kleinunternehmer, når det opfylder kravene.

Reglerne gælder ikke for udenlandske erhvervsdrivende med et tysk driftssted. Den danskboende, der f.eks. udlejer sin tyske lejlighed til turister i korte perioder, er tysk momspligtig og kan ikke benytte sig af reglen.

En Kleinunternehmer kan dog give afkald på dette og optere til momspligt. Det sker ikke automatisk - det skal der ansøges om. Med denne ”option” har virksomheden selv ved en lavere omsætning mulighed for at gøre købsmoms gældende.

DANTAX rådgiver om momsreglerne.

Kontakt

Kontakt