Moms på elektronisk leverede tjenesteydelser i EU: Fra 1.1.2015 indføres et nyt system for momsen på digitale ydelser. Det kan f.eks. være teleydelser, broadcasting og e-services. Sælgere af digitale ydelser til private i et andet EU-land skal fakturere med momssatsen, der gælder i køberens hjemland.
Moms på digitale ydelser fra 1.1.2015: Sælgere af teleydelser, broadcasting og e-services skal fra 2015 fakturere disse ydelser med momssatsen fra det EU-land, hvor den private modtager bor. Der gælder den momssats og de regler, der gælder i modtagerlandet. Leverer f.eks. en dansk momspligtig sælger via internet en tv-film til download til en tysk privatkunde, så skal der pålægges 19 pct. tysk moms, der skal indberettes i Tyskland. Momssatsen er i Tyskland generelt 19 pct. og 7 pct. på (papir)bøger og tidskrifter (iht. toldtariffen 4401 30). E-bøger og tv-udsendelser skal momses med 19 pct. Så den sælger, der sælger momspligtige digitale ydelser, skal altså splitte momsen op efter de lande, hvor hans privatkunder bor. De nye regler omfatter alle ydelser, der leveres digitalt over en landegrænse i EU. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om salg af spil, film og tv-programmer eller digitalt salg af bøger og billeder. Som mange måske ikke regner med, omfatter de nye regler også salg af IT-ydelser over nettet, som f.eks. websider, webhosting, fjernservice af programmer. Her skal IT-virksomheder, der sælger til privatkunder i andre EU-lande, kende de nye regler. Det er også relevant for digitalt salg af f.eks. software og aktualiseringer, internet service-pakker. Og hele den voksende infotainment-branche kommer til at arbejde med de nye regler, da salg af musik, film og spil er omfattet. Men også hele den nye telefonbranche, der f.eks. udbyder digitale ydelser til mobiltelefoner over grænserne i EU, skal kende til dette her. Systemet omfatter digitalt salg af f.eks. adgang til eller download af musik til PC, mobiltelefoner osv. og adgang eller download af jingles, udsnit, ringetoner og andre toner. Det er den ene nyhed fra 1.1.2015. Den anden nyhed – mini-one-stop-shopping – beretter vi om senere.
Dantax hjælper.