Hvorfor opfinde den dybe tallerken igen? – Vækst via overtagelse af en eksisterende virksomhed i Tyskland.

Ca. 7.000 virksomheder alene i Slesvig-Holsten og Hamborg har p.t. endnu ikke har fået afklaret ”generationsskiftet” – hvem tager over, når den nuværende ejer ønsker at stoppe?

Der søges efterfølgere inden for alle områder – handel, service-/tjenesteydelser og håndværk. Fordelene ved at overtage en eksisterende virksomhed ligger ligefor: Man overtager en bestående organisation inkl. personale plus den aktuelle kunde- og leverandørkreds. På det grundlag kan efterfølgeren videreudvikle og omsætte sine egne strategiske mål uden den risiko, der følger med at starte fra bunden. Juridisk kan det ske ved en såkaldt ”share deal”, hvor efterfølgeren overtager den afgående ejers andele i virksomheden. En anden mulighed er en ”asset deal”, hvor den nye indehaver overtager alle nødvendige aktiver til brug for den fortsatte drift samt personale og alle væsentlige kontrakter.

Lige meget hvilken model man vælger, er det vigtigt at få udarbejdet en due diligence inden for både tax og legal; selskabsstrukturen, det arbejdsretlige grundlag for personalet, de væsentlige kontrakter med kunder og leverandører samt den skattemæssige og driftsøkonomiske situation – det hele skal gås igennem.

Købsprisen kan fastsættes på flere måder: en fast pris, sælgerlån eller ”earn-out” er blot nogle af de muligheder, man kan gøre brug af. Det er ligeledes af væsentlig betydning at drage købers skattemæssige og driftsøkonomiske situation med ind i planlægning og udformning af købekontrakterne, især når tyske virksomheder overtages af udenlandske købere.

DANTAX og vores samarbejdspartner, advokatfirmaet dtl köster, yder en omfattende rådgivning inden for skat, driftsøkonomi og jura – fra den første kontakt over projektering og kommunikation med alle implicerede parter til due diligence og købsforhandlinger samt udarbejdelse af kontrakter. Det er endvidere muligt at trække på vores netværk af banker og offentlige finansieringsmuligheder, hvis det ønskes.

Kontakt os gerne, hvis et sådant vækstpotentiale kunne være interessant for dig.