Skatterådet har bekræftet, at det under nedenstående forudsætninger er tilladt for virksomheder at sælge varer med tysk moms.
Danske forbrugere kan bestille varerne over internettet til levering fra tysk lager og få disse sendt til døren i Danmark. I et bindende svar fra april, der blev offentliggjort den 19. oktober 2015, bekræftede skatterådet retningslinjerne for nethandel over EU-grænserne til Danmark. (Bindende svar SKM2015.657.SR)
Onlinehandel kan således finde sted over grænserne. For at der må handles med tysk moms til forbrugere over nettet skal forbrugeren selv bestille transporten til Danmark.
Vigtigt:
Forbrugeren skal selv anmelde evt. punktafgifter i Danmark. Virksomheden har derimod ingen anmeldelsespligt, betalingspligt eller hæftelse for punktafgifter, som skal betales i Danmark.
Der findes også punktafgifter i Tyskland på visse varer. Disse ligger generelt på et lavere niveau end i Danmark.
Skatterådet har afgjort, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt i nethandel med tysk moms.
Det er tilladt at sælge varer over nettet med tysk moms, når:

  • varen ved afhentning befinder sig fysisk i Tyskland 
  • forbrugeren selv bestiller varen via internet 
  • der på virksomhedens hjemmeside henvises til uafhængige transportører 
  • forbrugeren selv organiserer transporten 
  • forbrugeren selv anmelder punktafgifter i Danmark 
  • den tyske virksomhed angiver generelle informationer om fragtpriser den tyske virksomhed angiver et link til Google søgning ”fragtmand Tyskland Danmark ikke-erhvervsmæssig transport” 
  • den tyske virksomhed angiver på hjemmesiden: ”Transport af varer fra virksomhedens lager i Tyskland til Danmark vil koste omkring xx DKK pr. 10 kg”

Dantax er behjælpelig med den korrekte indberetning.
Punktafgifter i Danmark og Tyskland:

  • Øl: Danmark Ja / Tyskland Ja 
  • Champagne, Sekt: Danmark Ja / Tyskland Ja 
  • Kaffe: Danmark Ja / Tyskland Ja 
  • Chokolade og slik: Danmark Ja / Tyskland Nej 
  • Vin: Danmark Ja / Tyskland Nej 
  • Batterier: Danmark Ja / Tyskland Nej 
  • El-pærer: Danmark Ja / Tyskland Nej 
  • Engangsservice: Danmark Ja / Tyskland Nej