Fra 1.1.2016 tillader Tyskland en ny mulighed for fremførsel af underskud i kapitalselskaber (f.eks. GmbH).
Ved overdragelse af mere end 25 % af andelene i et kapitalselskab over en fem års periode bortfalder et skattemæssigt underskud helt eller delvist (sml. § 8c KStG). Underskuddet bortfalder dog ikke, når samme fysiske eller juridiske person ejer 100 % af såvel køber som sælger af andelene. Loven er nu ændret således, at dette også gælder, når der er tale om et personselskab, der ejer 100 % af køber og sælger.
Reglen gælder med tilbagevirkende kraft fra 31.12.2009. Reglerne kan anvendes på alle sager og skatteopgørelser, der endnu ikke er afsluttet. Tabsfremførslen kan være interessant også i grænseoverskridende tilfælde, hvis der f.eks. er tab i et tysk datterskab.
De nye regler har været flere år undervejs. De hilses velkommen af anpartshaverne og deres revisorer og advokater. Reglen kan anvendes første gang på erhvervelse af andele („Beteiligungserwerbe“) efter den 31.12.2009. Dantax hjælper gerne, evt. i samråd med din danske revisor.