Danmark står udenfor. Fra den 17.8.2015 skal arveretten i det land, hvor en person dør, gælde. Når en person dør, har reglerne om statsborgerskabet hidtil bestemt, hvilken arveret der gælder; og det kan være meget forskelligt.

Arveretten er ikke ens i Europa. 9 mio. europæere bor permanent i et andet EU-land end der, hvor de er statsborgere. Hvert år er der 450.000 grænseoverskridende arvesager i EU. Hvert land har sine egne regler. EU har besluttet, at fra den 17.8.2015 skal arveretten i det land gælde, hvor en person dør. Det er et forsøg på at gøre en ende på de nuværende blandede retsforhold i arvesager. Hidtil har reglerne om personens statsborgerskab bestemt, hvilken arveret der gælder, når en person dør; og det kan være meget forskelligt. For at ændre den forvirrende situation har EU besluttet denne enkle regel. Endnu er EU-forordningen ikke i kraft, men Ministerrådets accept gælder som sikker. Der gælder kun andre regler i Storbritannien, Irland og Danmark. Samtidig indføres der en europæisk arveattest (”europäischer Erbschein”). EU indfører dermed nye regler for, hvilke myndigheder der står for hele arveprocessen. Dommerkontoret på dødsstedet har ved dødsfald til opgave at udstede papirerne. De skal stå for skiftet – også for de ejendele og aktiver, som den afdøde har udenfor landet, hvor han boede. Indtil videre har Danmark dog valgt at beholde de danske arveregler for danske statsborgere – også i udlandet.
For fremtiden gælder altså det lands arveret, hvor man dør. Det er dog muligt ved testamente at bestemme, hvilket lands arveret, der skal gælde. Reglerne om gave- og arveafgiften er uforandrede. Arveafgiften følger egne regler. Som udgangspunkt er de tyske bundgrænser for arvegift højere end de danske. Dantax råder danskere med permanent bopæl i Tyskland til at opsøge en tysk advokat eller notar med kendskab til de danske forhold. Vi som revisorer står gerne til rådighed vedrørende dobbeltbeskatningen af arv og gave. EU-forordning 650/2012 af 16. august 2012 gør reglerne lidt mindre komplicerede.