Efterspurgt dansk knowhow på offshore vindprojekter i Tyskland betyder øget behov for rådgivning.
I disse år leder danske virksomheder og medarbejdere flere af de gigantiske tyske offshore vindmølle projekter. Dansk knowhow og projektledelse er efterspurgt, når det drejer sig om just-in-time levering på de store projekter. Tyskland satser på vedvarende energi. Adskillige danske virksomheder overtager ansvar for store eller helt store projekter i Tyskland. Danskere klarer projektstyring, systemplanlægning eller levering af vindmølledele, f.eks. gearkranse, måleudstyr og meget andet.
Dantax giver med ca. 50 medarbejdere svar på de mange specielle spørgsmål vedrørende moms, skat, driftssted, når varen eller servicen leveres i Tyskland. Vi assisterer ved spørgsmål vedrørende løn til mandskab, udstationering, skat og social sikring. Vi har ligeledes de dansk-tyske momsspørgsmål inde på livet – hver dag. Og vi rådgiver med ekspertise og i øjenhøjde med mange danske virksomheder – på dansk.