Fast ejendom i Berlin. I Tysklands hovedstad, Berlin, leves livet stærkere end i andre tyske byer. Det gælder også for skattemyndighederne, der i forbundslandet Berlin udpanter hurtigere end andre steder i Tyskland.
Udpantning foretages meget hurtigt, og danskere med mellemværende med skattemyndighederne i Berlin bør derfor betale deres skattegæld rettidigt. Først kommer der en opgørelse. Derefter kommer der en rykker. Desværre læser de færreste danskere breve fra de tyske skattemyndigheder grundigt igennem. Derfor opdager de aldrig det, der er trykt med småt – på tysk. På rykkerne fra Finanzamt Berlin står der for oven til højre trykt med småt: ”hvis rykkerbeløbet … ikke betales, foretages udpantning“. Originaltekst: ”bei Nichtbeachtung … ist die Vollstreckung durchzuführen”. Den, der ikke betaler, oplever kort tid efter, at der uden yderligere varsel bliver udpantet. Et eksempel fra Berlin. En skattepligtig i Berlin har ikke betalt skat for 2013. I 2015 skriver Finanzamt Berlin: ”Hvis De ikke tager hensyn til denne rykker, er skattevæsenet tvunget til på Deres bekostning at foretage udpantning (f.eks. udpantning af ting, arbejdsindtægt, af bankkonti eller andre fordringer).”
Finanzamt kan relativt nemt udpante en bankkonto. Skattemyndighederne i Tyskland må nemlig selv udstede de nødvendige dokumenter til pantefogeden. Skattemyndigheden sender den selv til banken som befaling til at indefryse bankkontoen. Kort tid efter er pengene trukket og befinder sig på skattemyndighedernes konto. Ofte kommer informationen om dette fra ejendomsadministratoren i Berlin, fordi ejerens konto er spærret. Det har flere konsekvenser for driften af en fast ejendom. Nogle af Dantax´ klienter beretter om, at når kontoen bliver indefrosset, kan der ikke betales vand, gas, strøm. Det er ubehageligt, når administratoren pludselig meddeler, at kontoen er spærret. Endnu har Dantax´ kunder ikke oplyst om udpantning af ejendomme i den tyske tingbog, men det ville også være muligt hurtigt at tinglyse et tvangshypotek på fast ejendom i Tyskland. Det siger sig selv, at det foregår på den skattepligtiges bekostning. Alle sagens omkostninger skal betales. Dantax kan derfor kun råde danskerne til at lære mere tysk, så de kan begå sig i Tysklands hovedstad.
Berlin ist arm, aber sexy”, sådan beskrev Berlins regerende overborgmester Klaus Wowereit i 2003 Berlins økonomi. Dantax oplever ikke samme hast ved skattevæsenet de i andre tyske delstater. Baggrunden for Berlin er den, at skatteembedsmændene i Tysklands hovedstad har fået anvisning til at inddrive skatterestancer hurtigst muligt. Det fremgår af flere skatteembedsmænds svar på vores spørgsmål, hvorfor skattemyndighederne handler så hurtigt i Berlin. I øvrigt udtalte Wowereit som overborgmester også om Berlins dårlige økonomi ”spare, indtil det knirker” („Sparen, bis es quietscht.“). Og dette valgsprog fra 2001 lever åbenbart videre i Berlin, også under hans efterfølger, der siden 2014 hedder Michael Müller.